Undervsningsmateriale til gymnasiet
Jeg har været med til at lave grafikken bag det digitale og interaktive Demokratispillet (af Kammeradvokaten). Spillet var finalist i Design Design Award 2019 og vandt publikumsprisen.
Spillet har til formål at debattere demokratiet og den teknologiske udvikling med afsæt i grundloven. Platformen kan tilgås fra alle digitale enheder og giver gennem spil, film, afstemninger, øvelser, undervisningsmateriale og vejledninger brugerne mulighed for at skræddersy forskellige samlede undervisningsforløb eller individuelt dykke ned i enkelte dele af materialet. Spillet involverer deltagerne aktivt i at debattere og procedere om fremtidens samfund inden for aktuelle teknologiske, etiske og juridiske dilemmaer som bl.a. overvågning og fake news.
Demokratispillet er en engagerende oplevelse, hvor eleverne trænes i at reflektere over aktuelle problemstillinger og debattere og argumentere fra forskellige positioner. Eleverne arbejder i grupper og får tildelt roller, hvis standpunkter de forsvarer med udgangspunkt i spillets artikler, film og grundloven.